Følgende beretning er Rie’s egne ord opfulgt af nogle faglige kommentarer fra Rie’s træner. Rie startede med at træne igen April 2017 sammen med en Personlig Træner, og i skrivende stund, Fysioterapeutstuderende fra Odense Funktionel Træning og har stadig en ugentlig Personlig Træning / behandling.

Jeg er en kvinde på 54 år, der det meste af mit voksenliv har været meget aktiv med almindelig styrketræning tre gange om ugen og har dyrket løb, temmelig meget endda og har bla.  fuldført tre halvmarathon. De sidste fire år har jeg trænet fast i LOOP Odense og været meget glad for det. 

Jeg har dog op igennem tiden fanget mig en del skavanker/skader, som jeg aldrig har kunnet komme til livs. Og i april 2017 så min situation sådan ud: 

 

1. Nyopereret højre knæ, hvor operationen ikke har haft nogen effekt.

2. Svær hofteartrose i begge sider, hvor jeg, på skrivende tidspunkt, skrevet op til to nye hofter 

3. Svær skulderlidelse i begge skuldre, hvor fem operationer kun har gjort ondt værre

4. Post Traumatisk Stress Syndrome - der har haft stor indvirkning på at have motivation og lyst til at bevæge mig, 

5. Glutenallergi, der efter flere år ubehandlet har påvirket mine led, 

6. Nyligt indsat pacemaker, 

7. To discusprolapser i lænden hvoraf den sidste indfandt sig september 2016 og havde suget den sidste lyst til træning ud af mig

 

Ja, min frustration var stor, og jeg havde mere eller mindre helt opgivet håbet om, at det kunne blive anderledes. Min læge havde opgivet at hjælpe mig mere og givet mig denne besked:

 

"Hej Ann Marie.

Du har haft rigtig mange problemer  de seneste år og især med bevægeapparatet, måske er det et tegn på du ikke længere kan præstere det fysiske niveau du plejer og kroppen reagerer med smerter på overbelastning.

Vil anbefale du accepterer tingenes tilstand og indretter dig efter symptomerne. 

Måske hårde ord, du er som altid velkommen til at booke tid til en konsultation.

Mvh din læge"

 

Hvad gør man så? Sætter sig ned i sofaen og gir' helt op???  Det var virkelig det mest oplagte for mig. MEN så tog jeg mod til mig og opsøgte OFT/Lasse. Jeg turde næsten ikke fortælle om ALLE mine problemstillinger af frygt for, at han ville løbe skrigende bort, men stik imod al forventning var hans kommentar :" Hvornår skal VI gå igang"? 

Bare det lille ord ”VI” gav mig et håb om, at det ville han gerne gå ind i med fuldt engagement, og at vi ved FÆLLES hjælp kunne ændre tingenes tilstand. Jeg var godt klar over, at jeg ikke kunne blive helt fri for alle problemer, men kunne jeg bare blive hjulpet en smule på vej, så havde jeg vundet en del. Jeg var også klar over, at det krævede min fulde opmærksomhed og at det ville koste sved og tårer.

Ved starten af genoptræningsforløbet kunne jeg ikke bukke mig uden store smerter, kunne ikke ta' strømper på, kunne ikke sætte mig ned på gulvet eller sidde på hug. Jeg kunne heller ikke bevæge mine arme over skulderhøjde, eller løfte noget der vejede ret meget mere end en alm. bærepose med varer. Løbeturene var naturligvis indstillet pga. knæ/hofteproblemer, og gåture var også helt bandlyst pga. store smerter i hofterne allerede efter 1-2 kilometer. At sidde og ligge gav også store smerter, specielt i skuldrene, og jeg var på massiv smertestillende medicin døgnet rundt.

Træner kommentar: Rie havde, hvad vi kalder, Flexions-dysfunktion omkring lænderyggen. Det forekommer typisk som følge af hende discusprolaps, hvor Rie har undgået af bøje fremover i rygsøjlen igennem en meget lang periode, hvilket har skabt et uhensigtsmæssigt og altid oprejst bevægelsesmønster omkring lænderyggen. Discusprolapsen er for længst væk – men smerterne kommer nu fra både de passive og aktive strukturer i ryggen, der ved den mindste forlængelse (foroverbøjning) skaber et kraftigt smerteudslag.

Hofteartrose med mere eller mindre komplet bruskmangel betyder, at hofteskål og lårbensknogle rammer knogle mod knogle uden normal stødabsorption. Dette er særdeles smertefuldt og principielt kan man ikke gøre noget ved det. Brusken kan ikke længere gendannes. Derfor har vi skullet ændre i Rie’s træningsrutine og fjerne løb – men endnu vigtigere styrke hele lår- og hoftemuskulatur, der har skullet overtage en meget stor del af stabiliseringen.

Vi skal være helt ærlige at sige, at vi ikke kan fortælle, hvad der har været galt med Rie’s skuldre – og det har lægerne heller ikke. Det vigtige har været arbejdsprocessen omkring Rie’s skulderblade, som har bevæget sig i et forkert muskulært balanceret mønster kaldet ”Englevinger”. De vipper simpelthen ud i stedet for at blive holdt ind til kroppen. Igennem længere tid har dette skabt et smertefuldt bevægelsesmønster.

 

Vi gik stille og roligt igang i April 2017 med forsigtig genoptræning. 

Det første gennembrud kom ret hurtigt, - pludselig kunne jeg bevæge mine arme op over hovedhøjde. Helt fantastisk følelse, selvom der stadig var smerter. 

Første skridt i ryggens genoptræning var at genvinde bevægeligheden og derefter træne frivægtsstyrketræning for at styrke hofte og ryg – og specielt få et godt bevægelsesmønster tilbage i ryggen. Det store gennembrud kom allerede omkring slut Maj, da jeg kunne udføre øvelsen Dødløft med 35 kg på stangen. ALDRIG havde jeg troet, at jeg skulle komme til at bruge min ryg til noget igen, og de daglige smerter forsvandt langsomt men sikkert. I dag er jeg stadig meget opmærksom på min ryg – og hvis jeg belaster den for hårdt eller laver en forkert bevægelse, så kan de gamle ”kendte” smerter godt kigge frem – men det meste af tiden er ryggen smertefri og bliver kun bedre og stærkere!

Næste store opsving kom, da jeg opdagede, at jeg kunne gå ture på over seks km uden at mærke hoften nævneværdigt, en morgen tog jeg strømper på normalt, uden overhovedet at tænke på det, og da mit ene barnebarn ville lege på gulvet, satte jeg mig som den naturligste ting ned, uden at skulle sige Av og Øv, eller sætte mig på en stol ved siden af. 

Jeg skal stadig have nye hofter, men jeg har udsat operationen, da jeg på nuværende tidspunkt faktisk er gjort smertefri i min dagligdag. HEEEEELT FANTASTISK at det har hjulpet. Jeg har stadig et stykke vej og mange ting jeg fortsat skal kæmpe med, men den helt fantastiske hjælp, opbakning, support og engagement, jeg har fået fra Lasse, er helt ubeskriveligt. 

Det skal opleves. 

At være opgivet af lægen, gjorde at jeg næsten opgav mig selv, men Lasses kommentar til mig om at " JEG OPGIR' DIG IKKE"  har gjort, at jeg selv har fået troen på, at det ikke er nødvendigt at leve med daglige smerter, når man kan få hjælp til at afhjælpe det. 

Jeg kan på det varmeste anbefale Odense Funktionel Træning til at guide dig igennem god Funktionel Træning og Genoptræning af dine skader / smerter, så man igen kan finde fodfæste og klare dagligdagens gøremål. Jeg er i hvertfald ikke i tvivl: Lasse kommer til at "hænge" på mit selskab så længe det kan lade sig gøre, og jeg har i sinde at gi' den fuld gas, så jeg kommer helt i mål med kvalificeret hjælp

 

Med venlig hilsen Ann Marie Rasmussen